Har du erfaring med at binde finansiel forretning og IT sammen, og kunne du tænke dig et job, hvor du får de bedste muligheder for at skabe resultater og udvikle dine egne evner?
Omdrejningspunktet for dit nye job er Keylane’s egenudviklede pensionskernesystem Plexus. Som forretningsanalytiker kommer du både til at bidrage til løbende optimeringer hos eksisterende kunder og til at sikre en professionel og succesfuld implementering hos nye kunder.
Bindeled mellem kunden og udvikling
Helt overordnet handler dit job om at sikre, at systemet leverer de funktioner, kunden efterspørger – inklusive bedre løsninger end dem, kunden selv har overvejet. En del af dit arbejde handler derfor om at gøre kunden klogere på, hvad systemet allerede kan, samt hvordan systemet er opbygget og hænger sammen.
Det gør du ved – i tæt samarbejde med kunden og dine kollegaer – at kvalificere kundens krav, som du konkret omsætter til skarpe kravspecifikationer, der gør det nemt for vores udviklere at levere det forventede. Du fungerer på den måde som det centrale bindeled mellem kunden og dine kolleger i udviklingsafdelingen. Dine primære opgaver bliver at:
- Lære Plexus at kende – forstå den grundlæggende opbygning, funktionaliteter og features
- Sætte dig ind i kundens forretning og relevant lovgivning, så du kan forstå ønsker og rammer
- Præsentere og demonstrere systemet for kunden med fokus forståelse og forretningsværdi
- Kvalificere kundekrav gennem workshops, møder og løbende dialog
- Udarbejde strukturerede kravspecifikationer baseret på standardskabeloner og overlevere til udvikling
- Deltage i validering og test af nye løsninger/funktioner i dialog med dine testkollegaer – og give feedback til udvikling
- Håndtere løbende ændringsønsker og sikre at bugs bliver visiteret og udbedret
- Du kan se frem til noget rejseaktivitet, når du besøger kunderne primært i Skandinavien og Nordeuropa. Det afstemmes løbende efter behov i dialog med dig.
Key about you
Erfaring med at omsætte komplekse kundekrav til klare og anvendelige kravspecifikationer
Denne rolle kræver, at du kan arbejde analytisk og skabe overblik og systematik ift. mange input og data. Du skal samtidig trives med at vide lidt om mange ting – være mere generalist end specialist. Din funktion som kundens betroede rådgiver og bindeled til udviklingsafdelingen betyder, at du kan lide og er stærk i dialog og samarbejde og opbygger tillid hos både kunder og kolleger. I forlængelse af det skal du kunne formulere dig skarpt og præcist, uanset om du skriver eller taler. Derudover kan du sætte kryds ved:
- Uddannelse svarende til Forsikringsakademiets niveau 4 eller tilsvarende erfaring
- Grundlæggende forståelse og interesse for IT-systemer (- gerne pension)
- Erfaring med at binde finansiel forretning og IT sammen (- gerne pension)
- Erfaring med at analysere og dokumentere kundekrav
- Erfaring med at udarbejde kravspecifikationer samt overlevere til udvikling med tilhørende løbende monitorering og dialog
- Gode engelskkundskaber skriftligt og mundtligt
Spørgsmål?
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Ansøgninger vurderes løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte manager Nikolaj Juul-Markussen på 2347 5832 eller nikolaj.juul.markussen@keylane.com.
Hvis du har andre spørgsmål, så send en e-mail til Talent Acquisition, Lykke Kæstel Alsgren på lykke.alsgren@keylane.com.
Alle medarbejdere i Keylane skal gennemføre træning i informationssikkerhed, og uanset rolle gælder der grundlæggende ansvar for informationssikkerhed. Vær desuden opmærksom på, at vi som led i vores baggrundstjek før ansættelse blandt andet kan anmode om straffeattest, referencer og dokumentation for uddannelse.
This is your future work evironment










Hiring proces
Application
Share your CV and we’ll review your background to see how your skills match our team.
Informal phone call
Get to know each other, discuss your motivation and learn what it’s like to work at Keylane.
First interview
Meet your future the hiring team to talk about your experience and what drives you.
Second interview
Dive deeper into your skills with a case or technical talk and meet more of the team.
Job offer
If we’re both excited, we’ll make you an offer and discuss start date and onboarding.





